Putin spiller Trump for lille vinding

Der var ikke meget at forvente af det trilaterale topmøde den 10.-11. november 2026 i Abu Dhabi mellem Ukraine, USA og Rusland. Ruslands krav er forblevet de samme som i begyndelsen af ​​krigen. De vil forblive det, medmindre Vladimir Putin tvinges til at stå over for en katastrofe, der ligner hans regimes kollaps, med eller uden et direkte militært nederlag. På overfladen ser Trump-administrationen ud til ikke blot at demonstrere en dyb mangel på forståelse for Putins uforsonlighed, men også de historiske og kulturelle aspekter, der ligger til grund for Ukraines velbegrundede mistillid til Rusland. Den amerikanske tilgang til at forhandle en afslutning på konflikten vil holde op med at mislykkes, når den holder op med at bringe sig selv i forlegenhed over for Kreml med sin respekt for Putin. Indtil videre har det kun tjent til at forlænge krigen. ... Mere Putin spiller Trump for ringe vinding

Dårlige ledere og nyttige idioter

Et tilbagevendende mareridt i historien har været ankomsten af ​​valgte ledere, der opnåede magt ved at fremme en populistisk stemning over for så splittende spørgsmål som indvandring, racefjendskab og klassekamp. Deres løfte om forandring ville komme med en pris – afsløringen af, at den udøvende magt gav autoriteten til at ændre regeringens mekanismer, så de passede deres formål. Forandring ville komme i form af retslige handlinger og økonomisk pres på institutioner, der havde til formål at begrænse den vilkårlige udøvelse af udøvende magt over for det offentlige velfærd, og overvågning af samfundet med alternative midler. Mønsteret er velkendt, og det har spillet sig ud i det 20. århundrede, især i Sovjetrusland og Nazityskland. Det førte til skabelsen af ​​undertrykkende autoritære regimer, der ikke kun etablerede kontrol over deres eget samfund, men dikterede en udenrigspolitik, der gjorde verden mindre sikker. ... Flere dårlige ledere og nyttige idioter

Rusland, det knuste

Samfund forstyrres mest mærkbart, når regimet kollapser i et voldeligt kup, en revolution eller besejres i krig. Store imperier bliver ofre for katastrofer, når de løber tør for den energi, der engang nærede dynamikken i deres oprindelse og prægede deres samfunds struktur. Den snigende proces, der ofte synes at føre til disse resultater, kan genkendes, når autoritære herskere, med deres egne interesser i tankerne, bestræber sig på at monopolisere magten ved at nægte borgerne deres rettigheder. De gør det ved at underminere uafhængige medier, udøve kontrol over de lovgivende magter, der er beregnet til direkte at tjene folket, befolke retsvæsenet med dommere, der er mere i overensstemmelse med den udøvende magts mål end med forfatningen, og ved at opbygge en magtfuld overklasse af velstand, der letter den nødvendige kontrol over samfundet. Efter et stykke tid mister patriotiske sange deres glød på baggrund af undertrykkelse, korruption, desinformation, en massivt uforholdsmæssig velstandskløft og en forfalden social infrastruktur. Finansiel ruin, økonomisk fortvivlelse og en fejlende krigsindsats vil accelerere tilbagegangen og efterlade samfundet på jagt efter håb om en bedre fremtid, der nu synes uden for rækkevidde. ... Mere Rusland, det knuste

En anderledes krig: Modellering af resultatet i en asymmetrisk og ukonventionel krig

Trods klar overlegenhed inden for bevæbning, ammunition og troppeantal har begunstigede nationer ikke sjældent levet langt under forventningerne, når det kommer til at nå deres mål i krig. Mange faktorer kan forklare dette – terræn, moral, logistik, industriel kapacitet og finansiering blandt andet, som Carl von Clausewitz hentydede til i sit indflydelsesrige værk "Om krigen", udgivet i 1832. Endnu vigtigere er det, at prædiktiv modellering af resultater primært baseret på variabler hentet fra krigserfaringer fra det 19. og 20. århundrede synes utilstrækkelig i det 21. århundrede. Ruslands gamle sovjetiske stil med at føre krig tiltrak hurtigt international opmærksomhed i de tidlige stadier af sin invasion af Ukraine, da landet ikke formåede at nå sit mål om at erobre Kyiv og blev tvunget til at trække sig tilbage til den østlige del af landet, hvor det i vid udstrækning har været gået i stå i de efterfølgende fire år. Flere tilbageslag fulgte i kølvandet på hurtige innovationer i Ukraines modstandsstrategi, som ikke kun har udfoldet sig på slagmarken, men også i landets bestræbelser på at underminere Ruslands økonomi. ... Mere En anderledes krig: Modellering af resultater i en asymmetrisk og ukonventionel krig

Etnisk fjendskab i Den Russiske Føderation mod Kreml

"Husk mine ord: Rusland vil forsvinde, når den ukrainske sol står op" - Djokhar Dudayev, revolutionsleder og præsident for Den Tjetjenske Republik Itjkerien (1991-1996)

Djokhar Dudayev blev dræbt i april 1996 af et russisk missilangreb, der var rettet mod hans opholdssted. Fire måneder senere sluttede den Første Tjetjenske Krig (1994-1996) med underskrivelsen af ​​Khasavjurt-aftalerne, efter at tjetjenske krigere havde tvunget russiske tropper ud af deres hovedstad, Grosnyj. Tjetjenien var den første republik, der stødte sammen med Kreml, efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Tjetjenerne nægtede at forblive en del af en stat, der længe havde undertrykt dem. Under både tsaristisk og sovjetisk styre havde massedeportationer og undertrykkelse udhulet deres hjemland og etniske identitet i håb om at undertrykke genoplivningen af ​​enhver nationalistisk følelse. I 1999 knuste en brutal militærkampagne, lanceret af daværende premierminister Vladimir Putin, tjetjenernes håb om suverænitet i den Anden Tjetjenske Krig (1999-2009). Grosnyj blev jævnet med jorden af ​​vilkårlige luftbombardementer, ballistiske missilangreb og en kontinuerlig artilleribeljering af hovedstaden, hvilket dræbte omkring 8.000 civile. Kampagnen styrkede Putins position i Moskva og hjalp med at sikre hans folkelige opstigning til et reelt ubestridt præsidentskab. ... Mere etnisk fjendskab inden for Den Russiske Føderation mod Kreml

Ruslands verden af ​​løgne, undertrykkelse og dens bristepunkt

Russisk lederskab har haft en lang historie med at lyve for sit folk i løbet af det sidste århundrede, mere end de fleste andre regimer. Dets bedrag har manifesteret sig på en række forskellige måder, hvoraf den mest grove i nyere tid har været Vladimir Putins eufemistiske "særlige militære operation" (SMO). I virkeligheden var det en fuldskala invasion af den næststørste nation målt efter territorium i Europa med den hensigt at vælte dens regering og installere et pro-russisk regime og dermed give den status som en afhængig republik. Anslået 190.000 tropper blev samlet i løbet af fire måneder ved Ukraines grænse under påskud af en militærøvelse svarende til den, der blev iværksat mindre end et år tidligere. I januar 2022 erklærede Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, at Rusland ikke ønskede krig med Ukraine, og alligevel skete det uden nogen udløsende faktor i mellemtiden. ... Mere Ruslands verden af ​​løgne, undertrykkelse og dens bristepunkt

Vladimir Putin og bakken han er draget til at dø på

Er Vladimir Putin i stand til at acceptere de stigende bekymringer over situationen i Rusland, som hans krig i Ukraine har medført? Hans forkærlighed for konflikt har domineret politikken gennem det meste af hans 25 år som leder, startende med krigen i Tjetjenien (1999-2009) og efterfulgt af invasionen i Georgien (2008), Donbas-krigen (2014-2022), den syriske borgerkrig (2015-2024) til invasionen af ​​Ukraine (2022-nutiden). Strategien har fastholdt Putins version af den historiske russiske "stærkmands"-etos som roret til Ruslands skæbne, en etos hvor nationens sikkerhed går på bekostning af individuel frihed. I processen har Putin sikret sig selv den magt, som engang var i besiddelse af hans tsaristiske forfædre, men nu med den ekstra fordel af et langt mere sofistikeret internt sikkerhedsapparat. Problemet, han står over for i dette øjeblik, er den mur, han er stødt ind i både militært og økonomisk. Spørgsmålet, som russerne nu står over for, må dreje sig om, hvorvidt Putin er mentalt i stand til at overvinde sine egne mangler for at redde landet fra ruin. ... Mere Vladimir Putin og bakken, han er draget til at dø på

Koreografien af ​​det nuværende Ukraine-Rusland-USA “Fredsforhandlinger”

Den anden runde af trilaterale fredsforhandlinger blev afholdt i Abu Dhabi den 4.-5. februar 2026 efter de indledende forhandlinger, der havde fundet sted den 23.-24. januar 2026. En ugelang amerikansk-mæglet våbenhvile, der specifikt skånede energiinfrastrukturen, blev annonceret af Trump-administrationen den 29. januar og ville træde i kraft før denne anden forhandlingsrunde på et tidspunkt, hvor vintertemperaturerne var faldet dramatisk. Moskvas fortolkning af våbenhvilen gav den dog højst fire dage og ville kun involvere Kyiv, hvorimod Ukraine tilsyneladende var forpligtet til at tage hensyn til hele Rusland. Som sædvanlig affyrede Rusland natten til den 2.-3. februar over 450 droner og mere end 70 missiler, hvoraf 32 var ballistiske missiler, specifikt rettet mod energifaciliteter på tværs af 27 steder i mindst seks regioner i Ukraine, hvilket afbrød vand, elektricitet og varme. Mere end 1.170 lejlighedsbygninger alene i Kyiv mistede varme, da udetemperaturerne var faldet til -20 grader C. Den følgende nat oplevede et lignende angreb, der beskadigede beboelsesejendomme og skoler med adskillige ofre. At disse angreb indvarslede anden runde af "fredsforhandlinger", vidner om Vladimir Putins ligegyldighed over for forsøg på at finde en løsning på en krig, hvor han og hans Kreml-kolleger fortsætter med at begå krigsforbrydelser, der tilsammen har resulteret i opfordringer til folkedrab. ... Mere Koreografien i de nuværende Ukraine-Rusland-USA "fredsforhandlinger"

Fra Moldova til Krim ligger en usikker fremtid for Rusland

Der eksisterer en skiftende situation langs Ukraines kystområder, Moldova, dets nabo mod vest, og Krim mod øst. Den truer den ubevidste russiske ubudne gæst mere end de nationer, den har truet.

Rusland eskalerede sit luftangreb på Ukraines største kystby og havneby, Odesa, fra december 2025 til 2026. Byen har betydelig strategisk værdi som Ukraines vigtigste gennemfartsvej for udenrigshandel, der tegner sig for 65% af landets import og eksport. Dens jernbaneforbindelser strækker sig til gengæld nationalt for at sikre både effektiv koncentration af varer til eksport og hurtig distribution af importerede behov. På sin sædvanlige måde har Rusland ødelagt beboelsesejendomme, hospitaler, el- og varmestationer, vandforsyninger og broer, hvilket har resulteret i mere end 60 ofre indtil videre sammen med langvarige strømafbrydelser og eksponering for den nuværende vinters ekstreme kulde. ... Mere Fra Moldova til Krim ligger en usikker fremtid for Rusland

Når retorik overskygger realiteterne i Ruslands krig, 
del II: Den undvigende "jernbelagte" sikkerhedsgaranti

Udtrykket "sikkerhedsgaranti" bringer en følelse af tryghed med sig, som andre nationer giver en sårbar nation med forsikringer om, at der vil blive anvendt betydelig magt mod en aggressor, der truer dens velbefindende. Når den sårbare nation ikke bliver medlem af en gruppe som NATO, hvis charter udtrykkeligt definerer alle medlemmers forpligtelser til at gribe ind på en forventet måde, bliver sådanne "sikkerhedsgarantier" med tiden et emne for debat eller, værre endnu, et emne for ulejlighed. ... Mere Når retorik overskygger realiteterne i Ruslands krig Del II: Den undvigende "jernbelagte" sikkerhedsgaranti