Orbán og populisme i Europa

Lige på den anden side af grænsen fra Estland på russisk territorium står et meget synligt skilt med en simpel erklæring: "Rusland kender ingen grænser", en karakteristisk russisk selvoptaget bravado, der har til formål at intimidere en mindre nation, der har stået fast sammen med Ukraine i dets nuværende krig med Rusland; en krig, hvor Rusland har gjort det klart, at det ikke har nogen respekt for suveræne nationers grænser. Det står som en advarsel til enhver nation i dets nærhed – de baltiske stater, Finland, Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Moldova, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Armenien, Georgien. ... Mere Orbán og populisme i Europa

Finansiering af en modstandskrig 2022-2024

Flere medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA er imod den opfattelse, at Ukraine har brug for deres støtte i sin modstandskrig mod Rusland, og argumenterer angiveligt for, at der er blevet ydet nok til dato, at budgetprioriteter bør rettes andetsteds, mens de gentager en fortælling uden begrundelse om, at fordelingen af ​​bistand til Ukraine er blevet dårligt forvaltet, og at meget er blevet spildt i processen. Argumenterne er uærlige og intet andet end konstruerede politiske udtalelser, der demonstrerer en dyb uvidenhed om de globale konsekvenser af deres foreslåede passivitet. ... Mere finansiering af en modstandskrig 2022-2024

Putin, Latinamerika, hybridkrigsførelse og den amerikanske grænse

For dem, der mener, at Vladimir Putins Rusland og hans krig i Ukraine har meget lidt at gøre med den indenlandske situation i USA, og som ligeledes ikke lægger mærke til den indflydelse, hans regime udøver i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, fordi det synes at være af ringe betydning for dem selv eller verden som helhed, er det mere end tid til at genoverveje det. Siden afslutningen af ​​Anden Verdenskrig har Rusland været i en konflikt med USA og kæmpet om global fordel både militært og geopolitisk. Opløsningen af ​​Unionen af ​​Sovjetiske Socialistiske Republikker (USSR) i 1991 bragte dette til en midlertidig standsning, indtil Putin kom til magten i 2000. Det, der fulgte, var genetableringen af ​​et autoritært regime med den hensigt at genskabe en kopi af et russisk imperium fra fortiden. I processen har Putin opnået et ry som en tiltalt international kriminel og demonstreret sin mangel på respekt for retsstatsprincippet og menneskers velfærd over for verden. Putins opførsel på verdensscenen har resulteret i en række grusomheder begået i hans eget Rusland, Republikken Tjetjenien og nationerne Georgien, Syrien og nu Ukraine. ... Mere Putin, Latinamerika, hybridkrigsførelse og den amerikanske grænse

Indenlandsk Putin (del 2)

Opfattelsen af ​​et totalitært regimes præstationer centrerer sig udelukkende om dets leder. Tilskrivningerne af succes og fiasko finder alle vej til den pågældende leder for i sidste ende at give en opgørelse over, om omkostningerne ved underkastelse var det nødvendige offer af individuelle og samfundsmæssige friheder værd. Givet tilstrækkelig tid, efterhånden som disse egenskaber akkumuleres på historiens balance, træffes der en beslutning, udefra og indefra, om historien smiler til den pågældende leder og dermed den pågældende medskyldige nation, eller vender sig væk i afsky. Set udefra anerkendes Vladimir Putins Rusland nu af de fleste nationer som krigerisk og truende, blottet for menneskelighed og utroværdigt. Indefra er det med sin nuværende udvikling bestemt til at blive en fejlslagen stat, forurenet af en medfødt og iboende korruption og ude af stand til at levere de grundlæggende tjenester, der er nødvendige for flere af dets udbredte territorier, tilstrækkeligt. Efter mere end 20 år har Putins lederskab bragt skam over Rusland og dets folk og økonomiske omstændigheder, der vil fortsætte med at hjemsøge landet i de kommende generationer. Det er tid til at se på Putins Rusland indefra. ... Mere Indenlandsk Putin (Del 2)

Indenlandsk Putin (del 1)

I løbet af det seneste århundrede har russiske ledere, bortset fra én, forsøgt at præsentere sig selv for deres egen regering og deres folk ved, hvor godt de har ført konflikter med Vesten. Mere direkte sagt har de forblevet fast besluttet på, at militær og global territorial dominans over USA (USA) var altafgørende i deres opfattelse af et vildledt og groft overvurderet kapløb om toppen, der alt for ofte lod deres folks velfærd stå bagud. Autoritært lederskab i skikkelse af en sovjetisk kommunistisk stat med fokus på væksten af ​​sin militærindustrielle magt forårsagede i sidste ende deres regimes økonomiske undergang og dermed sammenbruddet af Unionen af ​​Sovjetiske Socialistiske Republikker. Det samme vil ske i dette århundrede. ... Mere om indenlandsk Putin (del 1)

Putins planer om imperium vs. Putins frygt for NATO-indgreb

Der er i løbet af det seneste år udkommet en række essays om NATO's handlinger i forbindelse med at understøtte Vladimir Putins beslutning om at invadere Ukraine, en suveræn nation, i et forsøg på at overhale sin regering med det tilsyneladende formål at forhindre dens assimilering i NATO. I bund og grund var det NATO's gradvise og forsætlige indgreb i Rusland, der var sagens kerne. Putins erklærede mål var imidlertid at afnazificere og demilitarisere Ukraine, fordi han så det som en trussel mod Rusland og alle etniske russere i Ukraine. Vi har endnu ikke set et klart argument, der retfærdiggør beskyldningen og de efterfølgende handlinger, som ikke bringer skam over hans regime og Rusland over for det meste af verden. ... Flere Putins planer om imperium vs. Putins frygt for NATO-indgreb

Lukasjenko mod Hviderusland

Alexander Lukashenko, Hvideruslands diktator og tilsyneladende stolt af det, kom til magten som landets første præsident i 1994 efter Sovjetunionens opløsning tre år tidligere. Som en sand tilhænger af det gamle sovjetregime beholdt han statsejet ejerskab af store industrier og erhvervede magten til at afskedige parlamentet, hvorved han gradvist konsoliderede sin meget centraliserede autoritet i 1996. Det russiske sprog fik samme status som hviderussisk, og tidligere etablerede økonomiske bånd med Rusland blev styrket, da de to lande dannede et Commonwealth i 1996. Sidstnævnte udviklede sig til Unionsstaten Rusland og Hviderusland med underskrivelsen af ​​en traktat i 1999. Denne unionsstat formaliserede integrationen af ​​deres økonomier, hvortil også både deres efterretningstjenester og forsvar blev føjet. Hviderusland, der tydeligvis var den meget svagere af de to, ville opnå både økonomisk og militær sikkerhed i arrangementet. Processen var dog ikke gnidningsløs for Lukashenko. ... Mere Lukashenko versus Hviderusland