Ruslands koalition af urolige nationer og Ukraines trodsighed

Ruslands krig mod Ukraine har budt på aktiv deltagelse fra tre andre allierede autokratier – Hviderusland, Nordkorea og Iran – i dets forfølgelse af den største europæiske militære konflikt siden Anden Verdenskrig. En fjerde partner, Kina, har ydet mere subtil, men anerkendt støtte til Ruslands krig af grunde, der er bedre kendt af deres respektive ledere end verden som helhed. Trods manglen på tilstrækkelig begrundelse for Ruslands invasion har lederne af disse autokratier fundet det passende at engagere sig i denne krig af tilsyneladende ingen bedre grund end transaktionelle formål af den ene eller anden art. ... Mere Ruslands Koalition af Urolige Nationer og Ukraines Trods

Oversigt over aktuelle globale og regionale aspekter vedrørende Ruslands krig i Ukraine
Del I: To krige                  

Den nye krig i Den Persiske Golf har ændret omstændighederne globalt og har endnu engang bragt Vladimir Putins foragt for USA frem i lyset. Andre begivenheder i spil har mere at gøre med Putins krig i Ukraine og Ruslands indblanding i det bredere europæiske teater. Et nyt forår gryer på et uroligt kontinent i et år, der vil vise sig afgørende for dets sikkerhed, da det vedrører Putins mentale tilstand, hans behov for konflikt og hans egen overlevelse. En hurtigt skiftende geopolitisk dynamik er i spil, der kan tilskrives uforudsigeligheden i Trumps krig med Iran og Putins behov for at fortsætte sin krig i Ukraine, da Ruslands egen fremtid synes at være i fare. Begge krige er valgfrie, selvom den ene indtil videre konsekvent har vist sig at være bevidst kriminel i sin adfærd med både sine luft- og landangreb rettet mod en civilbefolkning. ... Mere overblik over aktuelle globale og regionale aspekter vedrørende Ruslands krig i Ukraine Del I: To krige                  

Putins odds (del 3) – En diktators håb

Ligesindede autoritære ledere synes tilbøjelige til at danne alliancer for at give en vis sikkerhed for, at deres adfærd, uanset hvor korrupt og brutal den er, i det mindste finder godkendelse hos deres kolleger. Disse ledere har en tendens til at finde deres egen begrundelse i den rolle, de har spillet i at fremme et nationalt formål. Det er faktisk snarere tilfældet, at de har hævet sig selv til et niveau, der tillader dem at antage enhver form for afvigende adfærd, der er nødvendig for at opnå mål, der er mere egnede for dem selv end deres nationer. Når sådanne mål trues, hvilket uundgåeligt sker, vil den desperate diktator række ud til sine autoritære kolleger for at få støtte i håb om, at den er tilgængelig, så længe hans problemer varer. ... Flere Putins odds (del 3) - En diktators håb