Hvordan kan det være, at en slyngelstat forbliver et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, mens den fortsætter med at overtræde det charter, den har underskrevet? Ruslands adfærd alene i det seneste årti har vist dets villighed til at begå invasioner i nabostater under falsk påskud af at forsvare sit eget folk eller at påstå et misforstået irredentistisk formål med at generobre territorium, der uden tvivl ikke var deres i første omgang. Det minder om Hitlers march ind i Rhinlandet og Sudeterlandet før udbruddet af Anden Verdenskrig eller Stalins overtagelse af de baltiske stater i 1940. Ruslands standardforsvar i disse sager har været at aflede opmærksomheden ved at påstå lignende aggressionshandlinger fra andre nationer, især USA, selvom argumentet her til tider forbliver ret anstrengt mod et autoritært regimes åbenlyse og nøgne krigeriske indstilling. Desuden, som den amerikanske historiker Timothy Snyder har påpeget, indrømmer USA sine egne fejl og fejltrin og lufter sådanne problemer offentligt, hvorimod Rusland tilsyneladende kun ser, hvad det kan slippe afsted med for at nå sine mål og bevæge sig fremad.
Standard globale reaktioner på denne adfærd har været økonomiske sanktioner rettet mod banker, industri og medskyldige fremtrædende personer, og, som i tilfældet med Ukraine, militær støtte. Nogle frygter, at gengældelsesreaktioner fra Rusland hindrer sådanne bestræbelser med gensidige virkninger på deres egne økonomier, som f.eks. truslen om energiafpresning. To globale organisationer forbliver dog stort set uafhængige af sådan gengældelse – Den Internationale Straffedomstol (ICC) og De Forenede Nationer (FN). Førstnævnte har indledt sine undersøgelser med foreløbige rapporter, der indikerer 'rimelig grund' til at tro, at der er begået forbrydelser. FN's Generalforsamling har vist sin misbilligelse ved at fordømme Ruslands invasion. Reaktionen er meningsfuld, men har ikke den tilsigtede effekt på gerningsmanden. Det er ikke noget, som den russiske borger generelt kan motiveres til at betragte som alvorligt. Udvisning af Rusland fra FN ville derimod vække nok bekymring til, at dets borgere forstår, at det bliver irrelevant i forbindelse med verdensanliggender – en forestilling, der ikke stemmer overens med russisk chauvinisme. En strafferetlig tiltale ville i høj grad forværre problemet for dem. Der synes faktisk at være adskillige grusomheder, der skal redegøres for.
Så lad os gå tilbage. De Forenede Nationers pagt trådte i kraft i juni 1945, og Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker (USSR) blev medlem i oktober samme år og tilføjede sin tilslutning til pagtens præambel,
"at frelse efterfølgende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vores levetid har bragt menneskeheden ubeskrivelig sorg, og at bekræfte troen på grundlæggende menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værdi, på lige rettigheder for mænd og kvinder og for store og små nationer, og at skabe betingelser, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der følger af traktater og andre kilder til international ret, kan opretholdes, og at fremme sociale fremskridt og bedre levestandarder i større frihed."
Selvom der var en bestemmelse om at fjerne en nation fra medlemskab for bestemte forseelser, erklærede FN-pagten fatalt, at det kun kunne ske med anbefaling fra Sikkerhedsrådet, hvor Rusland sidder som permanent medlem og som sådan har vetoret. Artikel 6 i pagten lyder:
"Et medlem af De Forenede Nationer, som vedvarende har overtrådt principperne i dette pagt, kan udvises af Organisationen af Generalforsamlingen efter indstilling fra Sikkerhedsrådet."
Ukraine erklærede sig selv som en uafhængig demokratisk stat den 24. september 1991 med sin egen forfatning, der fastslår, at et suverænt Ukraines territorium er 'integreret og ukrænkeligt', og at 'kun Ukraines forfatning og love gælder på dets territorium'. Den 1. december 1991 blev der afholdt en national folkeafstemning om bekræftelse af erklæringen, hvor 92% stemte for. Ironisk nok stemte 80% i de østlige oblaster Zaporizjzja, Dnipropetrovsk, Donetsk og Kharkiv, et område, der anses for at være russificeret, for uafhængighed. Et flertal på 54% på Krim gjorde det samme. Både eksterne og interne observatører bekræftede, at folkeafstemningen blev gennemført i overensstemmelse med accepterede demokratiske principper. Ukraine bevarede sin medlemsstatus i FN og blev derfor anerkendt af verdenssamfundet.
I løbet af de efterfølgende tre årtier fortsatte den russiske indblanding i ukrainsk politik og nåede sit højdepunkt i det sidste årti. Dette førte til Maidan-revolutionen i 2013-14, der afsatte den daværende præsident Viktor Janukovitj og tvang ham til at flygte til Rusland for at få beskyttelse. Åbenlys russisk gengældelse kom hurtigt med infiltrationen af russiske paramilitære operativer på Krim, efterfulgt af en ulovlig annektering efter en falsk folkeafstemning. En russificeringsproces, der var veletableret under sovjetperioden og før det russiske imperiums tid, er fortsat i det østlige Ukraine og har ført til en separatistbevægelse, opmuntret af den vedvarende russiske retorik. Nu, med en påstand om, at et naziregime, ledet af en ukrainsk jøde, truer velfærden for en etnisk russisk befolkning i en suveræn nation, har Rusland valgt at invadere den med den udtrykkelige intention at annektere en del af den eller måske hele dens landmasse.
Der har været diskussioner om legitimiteten af Ruslands besættelse af en permanent plads i Sikkerhedsrådet i de seneste par år. Der er blevet fremført argumenter for, at landets nuværende plads i rådet er ukrænkelig, selvom en nyere fortolkning af begivenhederne, der tillod Rusland at indtage denne plads, har fundet sted og kaster mere end en skygge over sagen.
I december 1991 ophørte Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker (USSR) med at eksistere. Boris Jeltsin, præsidenten for den daværende Russiske Sovjetiske Føderative Socialistiske Republik (RSFSR), informerede FN's generalsekretær, Javier Pérez de Cuéllar, om, at RSFSR eller Den Russiske Føderation (RF) ville fortsætte i stedet for USSR. Han havde tilsyneladende støtte fra det nyoprettede Commonwealth of Independent States (CIS). Alma-ata (Almaty)-erklæringen fra 1991 samlede 11 nationer (Aserbajdsjan, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Ukraine), der tidligere hver især var en del af USSR, i CIS. Det blev aftalt, at nationerne skulle forblive uafhængige af hinanden som suveræne enheder, "idet de anerkendte og respekterede hinandens territoriale integritet og de eksisterende grænsers ukrænkelighed." Principperne om lighed skulle opretholdes mellem dem uden indblanding i hinandens interne anliggender, herunder brug af magt eller økonomiske pressionsmidler. Selvom Ukraine ratificerede oprettelsesaftalen, ratificerede landet ikke SNG-pagten og valgte ikke at blive fuldgyldigt medlem, da det var uenigt i tanken om, at Sovjetunionen ville blive den eneste juridiske efterfølger til USSR i sin repræsentation i FN og som et permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Ukraine afsluttede formelt sin deltagelse i 2018. Det fortsatte dog i sin egen ret som medlem af FN.
SNG-charteret indeholdt bestemmelsen om, at hver stat havde ret til at opgive kontrollen over ethvert atomvåben i sin besiddelse. I den henseende husede Ukraine på det tidspunkt verdens tredjestørste atomarsenal. I Budapest-memorandummet fra 1994 indvilligede landet i at fjerne hele sin militære atominfrastruktur på den garanti, at dets 'uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser' ville blive respekteret. Memorandummet blev underskrevet af Ukraine, USA, Storbritannien og Rusland.
Grundlaget for, at Sovjetunionen overtog pladsen i Sikkerhedsrådet, som tidligere blev besat af USSR, synes udelukkende at være berettiget af præcedens, som nævnt i international institutionel ret (HG Schermers & NM Blokker, 6.udg ., 2018). Inden for enhver legitim international organisation kan en opsplittet stats plads overtages af en efterfølgerstat, der var den største del af den oprindelige stat. Joris van de Riet (Europa Institute) nævnte i sin gennemgang af sagen en række situationer, der kan tages som eksempler. En af disse var spørgsmålet om Forbundsrepublikken Jugoslavien, som blev udråbt i 1992 af Serbien og Montenegro som efterfølger til den tidligere Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien efter de resterende stater Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien forlod landet for at blive uafhængige nationer. Der var dog et problem. USA og Den Europæiske Union tilbageholdt på daværende tidspunkt anerkendelse af Forbundsrepublikken Jugoslavien på grund af den serbiske invasion af Bosnien-Hercegovina (1992-5). Sikkerhedsrådet pålagde Forbundsrepublikken international sanktioner, og kravet om arv fra den plads, der tidligere var besat af Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien, blev afvist af FN. Forbundsrepublikken fik endelig optagelse i FN i 2000, og i 2006 blev Serbien og Montenegro opløst som uafhængige stater, hvor Serbien overtog den ledige plads i Forbundsrepublikken.
Hvad angår Rusland, blev Føderationstraktaten underskrevet i marts 1992 mellem Rusland og 86 føderale enheder inden for dets territorium, hvoraf 21 var udpegede republikker, for at anerkende de forskellige etniske forskelle inden for selve Rusland og forhindre separatistbevægelser i at destabilisere den nye nation. Bilaterale aftaler mellem individuelle republikker og den føderale regering tillod førstnævnte at have en vis autoritet over interne anliggender, udenrigsrelationer og deres økonomi. Disse aftaler forsvandt dog i sidste ende med Putins gradvise centralisering af myndighed, således at Rusland i 2017 faktisk ophørte med at eksistere som en føderation. På trods af dette synes de fleste at erkende, at forskellene mellem Rusland og Rusland tilsyneladende er ubetydelige. Ruslands handlinger i sammenhæng med de principper, der er fastsat af både SNG og FN, udfordrer uden tvivl dets legitimitet som medlemsnation i begge fora.
Den jus ad bellum, som Rusland promoverer med sin nuværende krig, mangler anseelse for sin åbenlyse tåbelighed. Den blotte forestilling om, at en autentisk, demokratisk ledet nation, et stiftende medlem af FN, der har overholdt FN's principper i de sidste tre årtier, opgivet sit atomarsenal og forblevet i fred med sine naboer, nu er blevet stemplet som en nynazistisk lejr med intentioner om at skade sine egne borgere og true regionens stabilitet, er en fornærmelse mod det globale intellekt.
Thomas D. Grant (Lauterpacht Centre for International Law ved University of Cambridge) fremfører i Center for European Policy Analysis (26. september 2022) argumentet for, at det på tidspunktet for Sovjetunionens opløsning ville have været lige så passende for Ukraine at have besat USSR's Sikkerhedsråds plads i stedet for Den Russiske Føderation. Faktisk havde Ukraine på det tidspunkt protesteret mod processen og nægtet at ratificere SNG-charteret med henvisning til planen. Derudover findes der præcedens for, at FN har afvist optagelse af en stat på grund af uprovokeret fjendtlighed mod en anden nation, som i tilfældet med den bosniske konflikt. Forestillingen om, at størrelsen af en bestanddelsstat, der er tilbage efter delingen af en større stat, bør afgøre førstnævntes succession til en privilegeret status i en international organisation som FN, truer hele virksomheden. Konsekvenserne er tydelige i den nuværende situation. Processen kræver en løsning. Vigtigere er det, at FN står over for nogle åbenlyse valg i øjeblikket.
Copyright @Kost Elisevich, MD, PhD 2022. Alle rettigheder forbeholdes. Enhver ulovlig gengivelse af dette indhold vil resultere i øjeblikkelig retssag.
Hvordan er Rusland en skurk og ikke USA? USA har dræbt 2.000.000 vietnamesere, 500.000 koreanere, 1.000.000 irakere, 300.000 afghanere, 500.000 yemenittere, 400.000 somaliere, for blot at nævne nogle få siden 2. verdenskrig.
Hvorfor er hvide hyklere ikke generet? Er det fordi, at amerikanske ofre ikke er hvide?
Der findes ingen nation, der kan siges at være fri for skyld for fortidens forseelser, nogle tydeligvis mere end andre. Ingen nation er fri for elementer indeni, der af en eller anden forvreden logik drages til at hade andre, endda til at begå grusomheder og forsøge at overbevise andre om deres hensigt. Til tider kan en nations ledelse blive stillet til ansvar for at indgå i eller skabe en konflikt med imperialistiske intentioner, for at skade en nabo og derefter forsøge at drage fordel af at gøre det. Der er ingen diskussion her, da historien er rig på sådanne historier.
USA blander sig i samtalen, men ikke på grund af de vildledninger og falske ækvivalenser, du rejser. Det er en af de få nationer, der regelmæssigt undersøger sig selv, som et stærkt demokrati bør, og som offentligt påpeger de uretfærdigheder, som det selv eller andre har identificeret. Det bevarer denne disciplin for at blive bedre som nation. Et autoritært Rusland ser derimod ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv for uretfærdigheder. Rusland er en af de få nationer, der kan, men undgår at påstå, at folkedrab er en del af sit repertoire, og alligevel vil fortsætte uden den mindste hensyntagen.
Das ist ja dann keine Gemeinschaft mehr diese Vereinten Nationen sind nicht vereint in ihrem Sinne fürs jeweilige Volk zu arbeiten um weiterzukommen und gemeinsam Probleme angehen ! Russland sollte sofort diese Mitgliedschaft verlassen denn sie haveben sich fûr eine neue Weltordnung ausgesprochen und sie setzten sie um und reformieren sich anderswo, um eigene Interessen zu verwirklichen! Diese Missgunst der Ukraine gegenüber ist mir ein Rätsel den sie haveben sich in allen Punkten standhaft erwiesen und verlässlich ! Ein Land das sogar die englische Sprache im eigenen Land verbietet hat dort nichts zu suchen ! Prinzipiell gegen aller Vernunft wollen sie eine Macht darstellen die noch in Weiter Ferne ligger ! Da der er Ukraines chancer i Europa Unionens familie , er det et land og en forsikring ! Rusland dagegen hält sich nicht mal sn seine eigenen Regeln die werden angepasst zu ihrem jeweiligen Befinden ! Wenn man etwas hasst es fûr unwürdig hält und vernichten will weil angeblich keine Bedeutung dann sollten die hier sofort ausgeschlossen werden ! Sie brauchen uns nicht er okay! Har du brug for Rusland?! Var hat Rusland jemals gutes fûr die Weltgemeinschaft getan? Nichts außer immer prinzipiell gegen alles und jeden sein der anders denkt ! Man sollte sie wirklich fragen was die dort wollen oder meinen tun zu können !' Rusland stört mit voller Absicht den Frieden in Europa und der frien Welt , also ist er Feind und kein Freund unseren Lebensstil gegenüber ! Was suchen sie dann da und weshalb gewährt man ihnen den Vorstand ? Mit dieser aggressiven Halterung passt das doch nicht mehr ! Mitgliedschaft entziehen ! Der gesuchte Kriminelle W.Putin hat Rusland in diese Lage gebracht und er wird weiter machen wenn man ihn nicht bald verhaftet !' Domit sind diese Vorsitzende Mittäter und sollten auch so behandelt werden ! Hitler blev auch gestoppt! Doch vorher hatte er Millionen töten lassen ! Mit Unterstützung af Rusland ! Widerspruch in sich das jetzt Nazis mit einem Z und ☠️ in der Ukraine Nazis jagt ?! Und sich nebenbei noch land einzuverleiben ?! Das ist ein no go !'Raus mit Russland sonst kann man diese Organisation nicht mehr ernst nehmen !❣️🖖🌍☮️